Hos Culinary Institute by VejleErhverv har vi et tæt samarbejde med folkeskoler rundt om i landet. Missionen for os er at hylde og udvikle den innovationskraft, som ligger hos de unge mennesker, både ift. sammensætning af nye retter, men også arbejdet med nye råvarer.
Vi har derudover en klar målsætning om at styrke madkundskabsfaget ude på skolerne. Dette gør vi blandt andet ved afholdelse af madworkshops med fokus på bæredygtighed og råvarekendskab, samt ved afholdelse af konkurrencerne VM i Hotdog og Kartoffelspiren for skoleklasser. Læs mere om vores arbejde herunder.
Aktiviteter for folkeskoler
Vi sætter kartoflen i fokus og leder efter det hold, der kan lave den bedste forret, hovedret eller dessert med kartofler.
Vi har en simpel udfordring - nytænk den traditionelle hotdog ud fra et smags-, klima- og sundheds-perspektiv.
Fra bælgfrugter til filetering af en kylling. Vi afholder løbende forskellige og lærerige MADworkshops for folkeskoler.
Både workshops og konkurrencer tilrettelægges ud fra de kompetencemål, der er for madkundskabsfaget og vi gør ligeledes meget ud af, at de tiltag vi laver, kan fungere som et led i eksamensforberedelse hos den enkelte elev, nu hor faget er blevet et prøvefag.
Vi består af et team med høj faglig ekspertise indenfor det madtekniske og håndværksmæssige, samt inden for det didaktiske og pædagogiske, hvilket vi ser som en stor fordel i samarbejdet med skolerne i faget madkundskab.
Kontaktinformation
Culinary Institute by VejleErhverv
Food Innovation House
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
info@culinaryinstitute.dk
+45 20 64 24 62