Kunne du tænke dig at møde nye fællesskaber? Danmark Spiser Sammen samler hvert år i uge 45 danskerne om mad og fællesskaber. Og igen i år bakker Vejle Kommune op om initiativet - endda med en tarteletfest.
Hvem er Danmark Spiser Sammen?
Danmark Spiser Sammen - Folkebevægelsen mod Ensomhed, bruger måltidet som en anledning til samvær og til at åbne vores fællesskaber for dem der mangler et fællesskab eller søger efter nye venskaber. Ved en fællesspisning arrangeret af Danmark Spiser Sammen er der fokus på det gode værtsskab, så alle føler sig som en del af fællesskabet. Jo, flere der er med, des større nationalt fokus kan vi sætte på bekæmpelse af ensomhed hvert år.
Hvem kan arrangere fællesspisning?
Alle. Alt fra privatpersoner, kommuner, boligselskaber, foreninger, virksomheder, aktivitetscentre, skoler, kirker til museer. Alle, der har lyst kan arrangere og deltage i en fællesspisning.
Vil du være med til en tarteletfest?
Mads Herskind fra Odense Kommune har udviklet en tarteletopskrift, hvor hønsekødet er suppleret med lækre danske bælgfrugter.
Tarteletsauce/hvid sovs
200g blomkål i store stykker
95g knoldselleri i tern, 5x5 cm
95g udblødte flækkede hestebønner
38g løg i store tern
2g hvidløg, hel
280g letmælk
1.6g sellerisalt
0.6g muskatnød, revet
4g æblecidereddike
4g wasabi
8g citronsaft
2.6g salt
1g friskkværnet peber
35g piskefløde
Tarteletfyld
100g kogte ingridærter (eller mere)
125g småkogte kartofler i tern 1x1
400g stegt eller kogt kyllingekød i tern
150g vaskede gulerødder i tern 1x1 cm
100g hvide asparges skåret på skrå
100g grønne asparges skåret på skrå
125g grønne ærter (frost eller friske)
25g hakket persille
Sådan gør du
Hvid sovs
Kom blomkål, selleri, hestebønner, løg og hvidløg i en gryde og tilsæt mælken.
Kog/damp grønsagerne under låg, til de er møre, og en gaffel nemt glider igennem.
Blend grønsager og mælk helt glat, og jævn mosen med lidt maizena. Sovsen må gerne være tyk, da både grønt og fløde fortynder den senere.
Smag sovsen til med sellerisalt, muskat, eddike, wasabi, citron, salt og peber.
Tilsæt til sidst fløden, og giv saucen et hurtigt opkog.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Fyld
Varm ingridærter, kartofler og kyllingekød tildækket i ovnen ved 170 grader, til det er varmt.
Vend gulerødderne i den varme sovs.
Vend forsigtigt de varme ingridærter og kartoflerne i sovsen sammen med aspargessnitterne.
Smag til igen, og vend til sidst det hele med grønne ærter og hakket persille.
Kontaktinformation
Culinary Institute by VejleErhverv
Food Innovation House
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
info@culinaryinstitute.dk
+45 20 64 24 62