Sammen om kartoflen 2025

Sammen om kartoflen 2025

Danmarks hyggeligste madkonkurrence  



I uge 42 inviterer Culinary Institute by Vejle Erhverv til Danmarks hyggeligste kartoffelkonkurrence, hvor generationer mødes i køkkenet. “Sammen om kartoflen” hylder kartoffelferien og dens historiske rødder i landbruget og sætter fokus på madglæde, kreativitet og fællesskab.

Her kan bedsteforældre og børnebørn (eller hvem du nu vil stille op med) gå sammen om at skabe en ret, hvor kartoflen er stjernen.

Alt det praktiske om konkurrencen 

Sådan foregår det


“Sammen om kartoflen” er en hyggelig konkurrence for alle, der har lyst til at være kreative i køkkenet – sammen. Hvert hold skal bestå af mindst to personer (gerne på tværs af generationer), og retten I laver, skal have kartoflen som hovedingrediens.

I må gerne tage udgangspunkt i en klassisk ret – bare den har jeres personlige præg og kartoflen i centrum.


Sådan tilmelder I jer

Tilmelding sker ved at sende et billede af jeres kartoffelret samt en kort beskrivelse af retten til:
ida@culinaryinstitute.dk senest den 9. oktober 2025. 

Udvælgelse og finale 


Fem hold går videre til finalen og får direkte besked den 10. oktober.


Finalen finder sted d. 19. oktober  kl. 12:00-13:00 hos Culinary Institute og bliver en del af det arrangement, hvor vi afholder Kartoffelprisen, som er en stor dansk national kokkekonkurrence for nogle af Danmarks bedste kokke. 

Det bliver en dag fyldt med madglæde, hvor kartoflen hyldes i stor stil. Det er muligt at tage familie og venner med til finalen og hele finalen bliver livestreamet, så alle interesserede kan følge med, når I præsenterer jeres kartoffelret.



Her skal hvert finalehold servere fire små anretninger af deres ret til et kompetent dommerpanel.

Dommernes vurdering

Hvert bidrag vurderes efter følgende pointskala:

  • Smag: 50 point

  • Nytænkning: 20 point

  • Udseende: 10 point


Præmie


Vinderholdet får et gourmet-gavekort til en af Restaurant Treetop i Vejle på 2500 kr.

Hent drejebogen – jeres guide til “Sammen om kartoflen 2025”

Vi har samlet alt det, I skal brugetil konkurrencen i en kompakt og inspirerende drejebog, som I nemt kan hente eller printe.


Drejebogener jeres følgesvend i det store kartoffeleventyr, her finder I:


  • Regler og pointskema
  • Inspiration og opskrifter
  • En sjov kartoffelaktivitet
  • Korte, lærerige film


Uanset om I er nye i køkkenet eller gamle kartoffelhajer, er drejebogen fyldt med idéer og hjælp til at komme godt i gang. Brug den som springbræt til at slippe kreativiteten løs – og lad kartoflen stjæle rampelyset!



Privatlivspolitik

OK
unsplash