HVAD GØR VI?
Culinary Institute by VejleErhverv er placeret i Food Innovation House og er en del af Vejle Kommunes store fødevaresatsning, hvor nytænkning af fødevarer og fødevareanvendelse er øverst på dagsordenen. Vejle Erhverv er en del af Vejle Kommune og gør det derfor muligt for os at trække på et større erhvervsnetværk, med mere end 7.000 beskæftigede inden for fødevareerhvervet alene.
Det kulinariske eventyr startede tilbage i 2018, med visionen om at skabe rum for det sunde og sanselige måltid, som fundament for god livskvalitet. Dette gør vi blandt andet gennem holistisk sensorik, hvor vi sætter alle sanserne i spil gennem eksperimenterende læring.
Vi har arbejdet med forskellige former for udfordringer og problemstillinger, store som små, med det formål at formidle viden, som har hjulpet fødevarevirksomheder til at genfinde madglæde og skabe forbedring. Dette gør vi ud fra et mantra om at sætte fokus på intelligent mad i forhold til kroppens behov. Igennem tiden har vi været involveret i et hav af sjove og kreative projekter:
Hos Culinary Institute by VejleErhverv arbejder vi ud fra en fødevarestjerne, hvor de fem spidser alle repræsenterer et F. Disse fem F’ere er centrale nøgleord, som hver og én, spiller en central rolle i alle de projekter, som vi arbejder med:
Fødevarer, Forretning, Forbedring, Frontløbere, FN’s verdensmål.
Fødevareaspektet dækker over alle kendte og ikke kendte spiselige elementer. Forretning omhandler alle steder, hvor der sker en handel. Forbedring tager ikke afsæt i forandringer, men i nytænkning. Frontløbere er de nytænkere, der starter trends inden for fødevarer, gastronomi og sensorik. Vi forsøger hele tiden at huske, både os selv, men også andre på, vigtigheden af at gøre noget, der er større end os selv. Det er derfor utrolig vigtigt for os, at FN's 17 verdensmål altid indgår aktivt, i alle askpekter af vores arbejde.
GASTROCROWD
Et gastronomisk lærings- og vidensnetværk, hvor der bliver dyrket en stor kærlighed for mad. Netværket er for kokke og ildsjæle, som brænder for gastronomi, ønsker at få mere viden og at rykke faglige grænser.
FOODSTARTUP
Vejledning og hjælp til iværksættervirksomheder inden for fødevarebranchen. Vi hjælper med alt fra matchmaking, produktudvikling, medlem af iværksætter netværk og konceptudvikling.
FØDEVAREEVENTS
Vi afholder en lang række fødevareevents i samarbejde med Vejle Kommune, hvor mad og ny viden er i fokus. Både for folkeskoleelever og gastronomer. Alt fra VM i Hotdog, Kartoffelprisen til Vejle MADfest.
Kunne du tænke dig at holde dit næste møde eller produktpræsentation i et nytænkende og inspirerende miljø med et udvalg af fysiske og digtiale muligheder? Hos Culinary Institute by VejleErhverv står vi klar til at hjælpe din fødevarevirksomhed med at nå sit maksimale potentiale i det fedste miljø. Få et overblik over de muligheder vi tilbyder nedenunder.
Kontaktinformation
Culinary Institute by VejleErhverv
Food Innovation House
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
info@culinaryinstitute.dk
+45 20 64 24 62